Vores vision, mission og mål
Hos United Facility Partners A/S har vi fokus på at udføre rengøring, som vi er stolte af. Det gælder alt inklusiv kundeservice, resultater, medarbejdere og produkter. Vi bygger vores hverdag på engagement og motivation for at yde den bedste rengøring. Hver dag sørger vi for at sparre med både kunder og medarbejdere. Det gør vi for at finde ud af, hvordan vi kan forbedre os som rengøringsfirma.
Tilfredse kunder
For os er det vigtigt, at du er tilfreds med vores service. Det gælder ikke kun rengøring, men også alt deromkring. Derfor garanterer vi et tæt samarbejde med alle vores kunder. Gennem klar og ærlig kommunikation, tæt dialog samt professionelle medarbejdere, sørger vi for, at din oplevelse hos os er rar og tilfredsstillende.
Danmarks (måske) bedste kundeservice
Vi vil så gerne være din foretrukne leverandør af erhvervsrengøring – og så ved vi godt, at der skal lidt ekstra til. Heldigvis har vi allerede en hel del erfaring i branchen, og derfor kender vi langt de fleste udfordringer, du måske sidder med.
Vi smider gerne det, vi har i hænderne, for at hjælpe dig. Det eneste, du skal gøre, er at give os et kald eller bruge vores kontaktformular.